Tabbert 1974 Campingvogn

Tabbert 1974 Campingvogn

Min gamle træf campingvogn er nu kommet til det tidspunkt, hvor man er i tvivl,
om malingen eller tapetet holder på væggene. Så 2023 er det år hvor jeg gik i gang med at renovere campingvognen.

Har haft campingvognen siden 2001 og har brugt den meget til træf og i sommerferien. Lille rummelig vogn,
med de væsentlige ting man har behov for. Rummeligt fortelt som er 3 meter ud fra campingvognen.

Nå der er ikke noget at gøre ved det, men hvis man vil beholde de gamle vogne, må de også have en renovation.
Alt holder ikke for evigt.

Her er lidt billeder af interiøret.


Planen er at skille alt ad så meget som muligt, og ta mål / billeder af alt, så jeg har noget at gå ud fra,
når den skal bygges igen. Den bliver ikke bygget magen til da den er lidt lille og sovepladserne er rimelige små,
bliver det til en Custom Tabbert.

væggene var blevet bløde i det, og jeg blev lidt våd på fødderne hvis det havde regnet om natten, mens man sov,
så de gummi lister rundt om vinduet, var tørret så meget ind, at de ikke havde nogen virkning,
ud over at holde på vinduet. Efter alt interiøret er afmonteret, er det yder pladerne som skal af.


Der var ikke meget træ tilbage på bagenden af vognen. Meget af gulvet smuldret da jeg fjernede Alu. pladen
Så det var vist godt at jeg kom i gang med den.


Så er der kun “skelettet” tilbage, og det er ikke fordi der er meget træ i de væge. Den skal jo også være let
da den ikke må veje så meget. Så interiøret er en del af styrken i væggene.


Så er der ikke mere tilbage som kan skilles ad. Nu går det så den modsatte vej. Nu skal den bygges op igen.
Startede med at slibe rammen og give den noget rust stop og derefter hammerlak ovenpå igen.
Det var heldigvis ikke meget rust på rammen.


Så gik jeg i gang med at finde materialer til bunden af Campingvognen. Det er ikke let at finde de
nøjagtige tykkelser på f.eks plader, da jeg skal bruge 0,4 cm plade, men der findes kun 0,62 cm
i vandtæt krydsfiner. Så det blev en 0,62 cm plade i bunden, så bunden bliver lidt tungere end originalt.

Her er bunden nu færdig. Og jeg kan gå i gang med sidderne.

For at få den samme form på de nye sider, som de var på den gamle. Brugte jeg de gamle yder plader.
Jeg lagde dem ned på fliserne, og begyndte at bygge ud far dem. De bliver ikke helt ens, men det er
også buerne som jeg skulle ramme så meget som muligt.

og til sidst havde jeg formen på den første væg

Yderbuen er lave med 0,6 cm Krydsfiner plade, som er skåret i 21 mm. For at få dem til at bøje
uden at knække, blev de lagt i et lille bad i et par min. Og så kunne man bøje dem som man ville have dem.
Efter de var tørre igen, blev de helt hårde, uden at have spændinger.

Så var det bare at tilføje flere lag, så ydersiden bliver tyk og holdbar.

Og tilsidst kopiere du den først væg, så du har 2 væge med samme bue på. Jeg gjorde det at efter væggene var
tørre. Så lagde jeg dem oven på hinanden, for at se om buerne var ens. Og der skulle tilføjes lidt hist og her.
Derefter slibes de ned så de bliver helt ens.

Så mangler vi bare at beklæde siderne indvendigt og montere dem på bunden. Og skære ud til døren.


Montering af siderne til bunden fik jeg hjælp til, da de er lidt store at stå med alene,
så nu kunne jeg gå i gang med at montere lister og inder plader i campingvognen.


Så fik jeg lukket campingvognen med de inderste plader og fik skåret ud til lugen i taget.
Og så gav jeg den en gang olie maling for at lukke overfladen af træet,
men skal have mere maling når det hele skal males


Jeg har ikke rigtig lavet en tegning over hvordan den skal indrettes, så det kommer hen af vejen
som jeg får bygget tingene.
Nu startede jeg med skelettet til skabene og sengene.


Da der skal bygges batterier og solceller på loftet, skal der tænkes på de praktiske placeringer.
Vi er nu gået ind i November måned, og det er blevet rimeligt koldt.
så har sprøjtet den med Gori svamp dræber, for at være sikker over vinteren.
Men jeg fik bygget videre på Intereøret



Placering af køleskab er placeret ud fra at jeg skal have en put i potte under,
da nogen traf man kommer tidligt til ikke har mulighed for WC besøg.
Så det er til “Backup”

Sengene  er klar, og positions lyset´s ledninger er trukket. Og hylderne er ved at blive bygget.



Vinteren kom, og det blev for koldt at stå uden for og arbejde. Under stormen fløj presenningen af,
og den blev meget våd. Men jeg havde givet den 5 lag Gori mug dræber inden jeg pakkede den ind.
Men man ved aldrig om det er godt nok.

Opdatering 16.12.2023
Godt vejr, så pakkede campingvognen ud, så den kunne lufter ekstra meget igennem.

2024 opdatering.

Vejret er blevet meget bedre, og det er tid til isolering af campingvognen.


Da den skal have et par glasfiber lag ovenpå, er det en god ide at få rettet alle ujævnheder inden
jeg går i gang med at ligge glasfiber.
Campingvogn “første” gang på græs. Der var ikke plads nok under teltet, til at lukke taget.
Så heldigvis var det godt vejr, og kunne lave det uden for.

Nu er hele campingvognen lukket og klar til glasfiber. Jeg regner med at der skal nok 2 lag 300mG fiberglas på,
for at være sikker på, at den er helt tæt. Udskæring af front vindue er også færdig.

Glasfiber er godt, men besværligt at arbejde med. Men Campingvognen er nu færdig med at få glasfiber på.
Og samlinger er slebet. Så nu skal den males med epoxy primer for at beskytte glasfiberen for sollys.

Den skal have 2-3 lag med epoxy primer står der i vejledningen. Derefter skal den have et tyndt lag
sprøjte spartel, og slibes igen. Før den sidste lak kommer på. Så nu begynder det at ligne noget.